En potentiel kunde har lige spurgt, om min etik, moral og mine holdninger kan få mig til at sige nej til en opgave

Vedkommende arbejder for en forening, der er uenig med nogle af de officielle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. De holdninger skal promoveres via en hjemmeside, der skal skaffe flere medlemmer til foreningen. Værre er det ikke.

Hvordan er det når man arbejder med PR som dig, hvis man ikke kan gå ind for produktet som man forsøges hyret til at synliggøre? Takker du så nej af moralske grunde?

Ja, jeg kunne bestemt godt finde på at sige nej til en opgave, der strider mod mine værdier. Men det skal være “voldsomt og slemt”, før mine moralske kvababbelser opstår.

Blog til de blå og website til de røde

Det er ikke sket i min tid som selvstændig, at jeg har afvist potentielle kunder på grund af deres værdier eller holdninger.

Jeg har eksempelvis lavet flere websites og blogs for både rød og blå fløj i den politiske verden.

Jeg ville heller ikke have problemer med at lave website for både 3F og Vejlegaarden

Det lyder som en floskel, men det handler om ytringsfrihed. Det er en af mine helt grundlæggende værdier, at der skal være plads til forskellighed og forskellige meninger. Også dem, jeg er rygende uenig med. Også dem, jeg ikke kan lide og måske ligefrem synes er upassende og ubehagelige.

Ikke nødvendigvis på mit website og i min stue - men i hvert fald på deres egne enemærker.

Der skal være plads til forskellighed og forskellige meninger

På det punkt bliver mine personelige værdier endog forstærket af min journalistiske opdragelse - folk skal kunne komme til orde.

Fyret som webmaster

Jeg mener det endog som stærkt, at jeg to gange har oplevet at blive “fyret” som frivillig webmaster for to forskellige foreninger, fordi jeg har forsvaret retten til at være rygende uenig og komme til orde alligevel.

Begge hjemmesider var oprettet i WordPress med mulighed for, at menige medlemmer af foreningerne kunne ytre sig frit.

I begge tilfælde var der menige medlemmer, der tillod sig at mene “det stik modsatte” af, hvad bestyrelsen mente.

I begge tilfælde bad bestyrelsen mig om at pille de “upassende” meninger af websitet.

I begge tilfælde talte jeg varmt for, at der skulle være plads til alles holdninger. Uanset bestyrelsen og/eller jeg var enig eller uenig med de pågældende.

Havde jeg problemer med at hjælpe folk til orde, selvom jeg er uenig med dem, havde jeg næppe arbejdet som journalist i mange år. Som journalist er man nødt til at kunne referere folks meninger loyalt. Også dem, man ikke overhovedet kan lide. Og det er faktisk ikke spor svært, hvis man selv har ytringsfrihed som en grundlæggende værdi.

Dem vil jeg ikke arbejde sammen med

© Emirsimsek | Dreamstime.com

Opgaver, der fremmer ulovlige formål, vil jeg naturligvis takke nej til. Så længe et website holder sig på lovlig grund, kan jeg derimod ikke komme i tanke om formål og holdninger, jeg ikke vil hjælpe med at komme frem.

Det er mere sandsynligt, at jeg takker nej, hvis jeg fornemmer, at jeg skal samarbejde med personer, der af den ene eller anden årsag vil gøre processen til en sur opgave. Men det sker yderst sjældent.