Lad mig give dig et enkelt eksempel på, hvordan en lille designfejl kan volde stor skade: Prøv at aktivere det første link, du ser i dette indlæg.

Farve brugt forkert

Klikkede du på “linket” herover, blev du narret. Det er nemlig bare en tekst i samme farve som link.
Og det er et godt eksempel på, hvordan farver kan vildlede.

Og det sker desværre ofte i virkeligheden. Selv professionelle webproducenter laver fejlen. Amatører begår fejlen ofte …

En nyansat kontorassistent fik ansvaret for at passe indholdet på arbejdsgivers website. Hun havde bygget sin egen hjemmeside, så det mente hun og arbejdsgiver, at hun sagtens kunne klare.

Det gik desværre helt galt meget hurtigt. Men de var længe om at opdage problemet.

Hun skiftede ret hurtigt farve på alle overskrifter.
Sort var for kedeligt, mente hun.
Vupti fik alle overskrifter samme blå farve som link på websitet.

Og så gik det hurtigt ned ad bakke. Men der gik måneder, før fejlen blev opdaget.

Det så jo pænt ud med de blå overskrifter, så alle var tilfredse.

Statistikken afslørede fejlen, som ingen så

Statistikken over besøgendes adfærd på websitet afslørede skaden, som endog var stor.

Besøgende holdt op med at klikke på websitets blå link. Fordi flertallet af de blå tekster netop IKKE var link, men kun tekst med blå farve. Et klik på de blå overskrifter lærte dem, at blå tekst bare var - blå tekst.

Problemet var blot, at blå tekst var den primære metode til at finde rundt på websitet.
Det var derfor helt fatalt, at folk gang på gang stødte på blå, inaktiv tekst. Det fik dem til at opgive at aktivere de blå link!

Design kan vilddlede

Problemet blev løst - og forbedringen kunne meget hurtigt måles.

Vi fik rettet blå overskrifter til sort igen. Det tog et par minutter!
Iløbet af kort tid kunne vi se i statistikken, at besøgende igen var begyndt at klikke rundt på websitet. At de igen aktiverede de blå link.

Den slags små fejl findes der utallige af. I mange varianter. Og de kan skade meget mere, end du lige er klar over.

Da man ændrede farverne tilbage, skete der noget interessant: Klikraterne steg igen. Folk fandt rundt. Adfærden normaliserede sig næsten med det samme.

Fejlen var lille. Konsekvensen enorm.
Læringen: Webdesign handler ikke (kun) om smag men også om funktion.

Der findes tusindvis af den slags fejl. Små “forbedringer”, der virker logiske og æstetiske – men som arbejder direkte imod brugerens forventninger.

Design er ikke dekoration. Det er kommunikation.

Hvis du bryder de signaler, folk har lært gennem 20+ år på nettet, så straffer de dig – uden at fortælle hvorfor. Nogle gange ved brugeren ikke engang, hvorfor de giver op. En instinktiv fornemmelse af, at det er bøvlet, er ofte nok.

Så næste gang du tænker:

“Det ser pænere ud sådan her”

Så stop og spørg:

  • Hvad lærer jeg brugeren?
  • Hjælper det – eller forvirrer det?
  • Kan det koste klik, handlinger eller salg?

Pænt design kan være dyrt.
Meget dyrt.

Vil du læse mere om at finde fejl og mangler, har jeg en grundig guide:

Tjekliste til fagfolk der sælger viden, erfaring og ekspertise

Tjekliste til foreninger

Vil du bestille en gennemgang af dit website, kan jeg anbefale dig at starte med et af mine mindre klippekort. Det kan række til både analyse, rapportering og måske endda rettelser af fejl.

Discover more from WEBwoman

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading