“Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl” sang TV2 i midtfirserne.
Nu gider kvinder heller ikke, ser det ud til.

Selv kvinder er begyndt at lukke munden på kvinder (og mænd), der klager.
Men det er også blevet udbredt at holde munden lukket - i stedet for at sige sin mening.
Folk ser ud til, mere end nogensinde, at frygte andres kritik.

Jeg voksede op i en debativrig familie. Som ung kvinde - og journalistelev - var jeg omgivet af verbale amazoner. Mange af dem er heldigvis stadig mine veninder. Jeg er vant til at være i selskab med kvinder (og mænd), der siger, hvad de mener. Og mener, hvad de siger. Også i modvind!

Men debativeren aftager. Selv rappenskralderne bliver mildere og mere stille, Der er et udbredt og udtalt krav om, at vi skal være forstående, bløde, rummelige og positive.

Jeg er træt af det…. at vi er blevet SÅ pæne og artige, at vi dårligt tør sige fra! Og at vi dårligt kan rumme dem, der vover at kritisere, stille krav, vise utilfredshed, have skarpe meninger.

Og ja - kravet om at være positiv er en tidsånd, der også rammer mænd, men vist ikke med helt samme styrke.
Vi skal ikke blive for aggressive, kritiske eller kontante…. og slet ikke skælde ud og vise vrede.

Kvinder med power og energi til at sætte grænser, stille krav, diskutere, sige til og fra…. de risikerer stadig at blive kaldt nærtagende, hysteriske, krænkelsesparate. Og beskyldes hyppigt for at trække offerkortet.

Det er hverken overraskende eller nyt. Men det irriterer mig, at selv kvinder er begyndt - med passiv-aggressiv adfærd - at lukke munden på kvinder, der siger fra.

Jeg er medlem af adskillige grupper på Facebook. Nogle kun for kvinder. Nogle med mange tusinde medlemmer. Det er helt almindeligt, at op til 90% af medlemmerne i en gruppe sætter sig i bagerste hjørne og holder kæft.

Der er alt for mange “stille piger” online

Af samme grund råder SoMe-eksperter til at stille banale og totalt ufarlige spørgsmål til gruppens medlemmer. Ellers vil flertallet af  medlemmerne aldrig deltage aktivt.

  • Kvinder tør/kan ikke (mere) kritisere, sige fra, skælde ud på en direkte måde
  • Kvinder skal generelt fokusere på at være optimistiske
  • Kvinder skal være overbærende og forstående
  • Kvinder skal lade være med at brokke sig
  • Kvinder skal være positive

Dengang TV2 sang, at de ikke ville høre mere vrøvl, var jeg lige blevet færdig med min journalistuddannelse.
Jeg var omgivet af kvinder (og mænd), der var kritiske og skeptiske.
Selv fester gik ofte med at diskutere, hvad der var ret og vrang.

Der var ret meget brok og ret mange brokkerøve. Og det var ret sjovt.
Og det med at brokke sig sang TV2 i øvrigt videre om i 90’erne.

Kvindens sværd er tungen. Det ruster aldrig. Kinesisk ordsprog.

Dengang så vi op til de skarpe, kritiske og intelligente kvinder. Dem med meninger og spidse blyanter.
I dag bliver der tysset på krakilske koner med skarpe tunger. Og kvinder sætter sig gerne i et hjørne og holder kæft.
Selv veluddannede kvinder, der har magt over ord og argumenter, tier ofte i forsamlinger.

Vi skal være positive og perfekte i en sådan grad, at det er blevet en sten i skoen.

Vi kunne godt bruge dem her lidt oftere, synes jeg.

Vi er ikke kun blevet (alt for) tilbageholdende med at diskutere, sige fra, tale imod og hive fejl frem i lyset. Vi er også blevet dårlige til at tåle og rumme kritik.

Mange af mine kunder er så bange for at blive mødt med kritik og uenighed, at de på det nærmeste ikke tør skrive noget offentligt. Jeg taler hyppigt med kunder om at tackle angsten for at provokere nogen - og angsten for at lave noget uperfekt,

I visse kredse er det blevet så uartigt at brokke sig, at ikke engang ofre for seksuelle overgreb kan sige #meeto uden at få en på nej-hatten.

Blandt mange yngre kvinder i iværksætterkredse er mantraet fra rockgruppen vist endda blevet til et: “Rigtig kvinder brokker sig ikke.”

En af mine gode veninder vovede forleden at brokke sig i et digitalt kvindenetværk - en gruppe på Facebook. Hun var ikke tilfreds med, at en af mændene i tv-programmet Løvernes Hule havde affyret nedladende kommentar om iværksætter-kvinders samarbejde.

En anden kvinde i netværket lagde straks en dæmper på min venindes kritik:
“det var nok ikke alvorligt ment” måtte min veninde forstå.
Og “vi kan også bare slappe af og lade være med at være nærtagende.”

NÆRTAGENDE … ?

Det er dét kvinder er, hvis vi vover at kritisere noget eller nogen.
Eller endnu værre: Vi er KRÆNKEDE.
Brokker vi os for meget, er vi ligefrem KRÆNKELSESPARATE
Og helt slemt: NEGATIVE.

Uha. Nærtagende, krænket eller negativ….
Det er noget nær den værste hat en moderne kvinde kan tage på!
Værre end nej-hatten.

Ikke overraskende var der heller ikke flere kvinder i den tråd, der luftede kritiske meninger.

Det kan godt blive for meget med den pænhed!

Kvinder pålægger stadig sig selv at holde kæft i offentlige forsamlinger - opføre sig pænt. Ikke kritisere nogen. Ikke være nærtagende! Ikke lade sig krænke. Men altså heller ikke sige fra, hvis de føler sig krænket.

“Psykisk syg og hysterisk” siger man(d) ligefrem til en svensk teenagepige - fordi hun er vred og siger sin mening.
Hun bliver derfor nedgjort til at være en infantil teenager, der mobbes (af midaldrende mænd ikke mindst). Fordi hun siger sin mening på en måde, der ikke (mere) er passende.

Sådan kunne vi godt kæfte op, da jeg var teenager. Uden voksenmobning!

Træd ikke på hanløvens hale…

Min venindes kritik af hanløven blev postet i en gruppe med over 7.000 medlemmer - kvinder.

Det kan umuligt passe, at der ikke er flere i så stor en gruppe, der har lyst til at hvæse og vise kløer over en mandschauvinistisk løve.
Men det var der ikke, da det først var slået fast, at hun var nærtagende.

Og jo. Det ER især kritiske kvinder, der risikerer at blive dæmpet. De skal ikke brokke sig højlydt, men hellere “gå op og lægge sig” i sengen. Den svensker teenager skal pakke sin protest sammen, blive hjemme, gå i skole og lade være med at være vred.

Kvinders vrede anerkendes sjældent. Ikke engang af andre kvinder.
De risikerer at blive fortalt, at de ikke skal være NÆRTAGENDE.
Ikke være NEGATIVE.
Ikke gøre sig til OFRE.

“Sig PYT” - fik min kritiske veninde at vide.

I modsætning til hvad mange vist tror, er det heller ikke (mere) velset blandt kvinder at kritisere andre.

Kvinder kritiserer nødigt. Og helst kun under fire øjne.
Måske fordi der så er mindre risiko for at blive stemplet (i offentlighed) som en nærtagende, kritisk, krakilsk rappenskralde.

Når iværksætterkvinder har dårlige erfaringer, luftes de sjældent i offentlighed - men ofte kun under fire øjne.

Forleden talte jeg med en kvinde, der er utilfreds med et dyrt kursus, hun deltager i.
Hun har masser af saglig kritik. Og alligevel indleder hun vores samtale med klassikeren:

“Jeg bryder mig ikke om at tale negativt om andre, men…..”

… og så kom kritikken.
Som i øvrigt lød til at være både relevant og saglig.
Hvornår er det blevet uacceptabelt at dele dårlige erfaringer?

Kvinden er den tredje, der indenfor de seneste uger har fortalt mig om deres negative oplevelse med det pågældende kursus. Men hvis jeg Googler det pågældende kursus og tjekker dets landingspage, FB-side etc., er der INGEN kritik at spore. Der er tilsyneladende kun tilfredse deltagere.

De kritiske holder kæft.

En del af forklaringen er måske, at vi pålægger os selv og hinanden at være positive - og tie stille om det negative.
Den tendens har psykolog Svend Brinkmann revset i årevis.

Hvis du tænker positivt hver eneste dag, arbejder hårdt, stræber efter at blive den bedste udgave af dig selv, omgiver dig med inspirerende mennesker og aldrig giver op, så er der ingen grænser for, hvor udmattet du kan blive. Psykolog Svend Brinkmann,

Lidt mere brok, vrøvl og kritik kan vi godt klare!
Lidt flere højlydte rappenskralder.
Og lidt mere mod til at skille sig ud og provokere.

Sig hvad du mener.
Hold fast i, hvad du siger.
Du skal ikke holde kæft, bare fordi det provokerer.

Vi skal ikke bare turde sig til og fra og stå ved, hvad vi tror på. Vi skal også være bedre til at opmuntre hinanden til at gøre det. Og bedre til at rumme, at andre ikke nødvendigvis er enige med os.