At designe moderne website til online marketing er ikke et projekt med en deadline. Det er en proces uden ende.

Du ved, hvad et enkelt frø kan ende med. Sådan er det også, når man bygger website, hjemmeside eller blog.
Vi kan TALE i timer om blomstermarken. Om hvordan den skal se ud. Men vi kan også lynhurtigt så et par velvalgte frø eller to og se, hvordan tingene udvikler sig. Vi kan tilpasse hen ad vejen.

Du kan stirre på en mudret og uorganiseret have i månedsvis - mens du overvejer den perfekte løsninger.
Du kan også få den til at blomstre om få uger.

Vejen til at få succes med et website kan være lang. Ting tager tid! Og du kan fint begynde med det uperfekte - og det første skridt på en lang vej.

Growth-Driven Design (GDD) kan hjælpe med processen.

Det er en speciel udviklingsproces, der er udviklet af marketingeksperterne hos HubSpot.

Processen er meget forskellig fra, hvordan de fleste webdesignere bygger hjemmeside. Også langt fra, hvad de fleste kunder forventer.

Growth-Driven Design handler blandt andet om at publicere sit website betydeligt hurtigere end det sker med den traditionelle metode. Og bagefter udvikle løbende på baggrund af test og data.

Skåret ind til benet handler det om at være hel bevidst om, at man rammer det perfekte i første hug.

Metoden er velegnet uanset du vil redesigne et gammelt website eller bygge et nyt fra bunden.
I begge tilfælde er det en fordel at lancere websitet længe før det er færdigt.

Du skal nemlig teste og lære.
Hvad fungerer godt.
Hvad skal forbedres.
Hvad dur slet ikke.
Hvilke sider og indlæg tiltrækker besøgende.
Hvilket indhold trænger til sprogvask.
Skal du have en traditionel hjemmeside - eller et moderne website?

Begynd med den uperfekte version

Du lancerer derfor helt bevidst en “miniudgave”, så du kan teste, lære og reagere før du har brugt budgettet på komplekse løsninger, der viser sig at være ineffektive eller forkerte.

Traditionelt webdesign har fokus på at lave en æstetisk pæn og perfekt løsning. Som regel bliver websitet lavet færdigt, før det vises frem for andre. Og meget ofte ændres der ikke ret meget, når kunde og webdesiger er enig om, at nu er det godt.

Sådan er det ikke med growth-driven design!

Growth-Driven design handler nemlig ikke mindst om at teste, hvad der tiltrækker og overbeviser besøgende. Man kan faktisk ikke udvikle et moderne, professionelt og resultatskabende website uden at teste, samle data og lære af sine fejl.

Growth-Driven webdesign er derfor en særligt god arbejdsproces til dit website, hvis du vil tiltrække kunder for at formidle eller sælge faglig viden. Du har brug for et effektivt website, der er brugervenligt, overskueligt og interessant. Og vil du ramme din målgruppe, kan du ikke gøre det ved at gætte. Du skal teste og tilpasse. Og give det tid til at udvikle sig.

 

Launch & Learn - før dit website er i nærheden af færdig og perfekt

Når man bygger website med Growth-Driven Design, launcher man websitet længe før det er perfekt - for at prøve det af og justere på baggrund af indsamlede data om besøgendes adfærd.

Du har naturligvis en formodning om, hvordan din website skal se ud. Og er din webdesigner erfaren, ved hun også, hvad der sandsynligvis virker.

Men sikker kan man aldrig være. To fagfolk i samme branche kan eksempelvis have to meget forskellige målgrupper, der reagerer forskelligt på de samme ting.

Din smag er ikke nødvendigvis din målgruppes

Måske er du fristet til at få dit website designet efter din egen subjektive smag - efter din formodning om, hvordan websitet skal se ud for at være pænt. Det kan du naturligvis gøre som udgangspunkt. Det er dog bedre at samle viden om din målgruppe.

I øvrigt skal et website til online marketing ikke designes efter æstetisk smag. Måske ser det vældig elegant og smagfuldt ud, at designe ved at bruge nogle få farver fra samme skala. Det er ikke sikket, at det er optimalt i forhold til at få besøgende til at aktivere link, knapper etc. Så test det i stedet for at vælge det, du synes er pænt.

Atomic Design kan hjælpe dig med at komme ud over rampen i en fart - og lave webdesign hurtigt og effektivt.

Discover more from WEBwoman

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading