Byg dit webite i en fart. Gerne i løbet af en dag eller to. Og start gerne med en billig model. Få det nybyggede website offentliggjort hurtigst muligt. Du behøver ikke - og bør ikke - bruge uger eller måneder på at overveje, udvikle og designe.

Rapid webdesign” eller “Rapid website building” er en metode, hvor du ikke spilder tid på at gætte og gruble.
Du kommer lynhurtigt i gang med at prøve dine ideer af i praksis frem for kun at forholde dig til dem på et teoretisk plan.

Metoden er ikke kun den billigste vej til et moderne website - det er også den mest sikre vej til at få gang i din business og ende med et website, der tiltrækker de kunder, du gerne vil have.

Start med at droppe tanken om, at du skal lave noget, der er færdigt, pænt og perfekt.

Perfekt kan det blive med tiden. Men det er ret usandsynligt, at første version af et website rammer plet. Sats derfor hellere helt bevidst på, at du skal bygge, teste og forbedre.

Du skal altså netop ikke bruge ressourcer på at finpudse og fintune indtil DU er tilfreds og tænker “nu er det pænt!”.

Du skal hellere bygge på baggrund af, hvordan dine potentielle kunder reagerer. Hvad dine kunder er interesserede i, har behov for og reagerer positivt på. Og vel at mærke teste det frem for bare at fornemme og gætte.

Kort fortalt handler rapid webdesign om at lave en prototype, som løbende bliver forbedret.

Det handler om SMART design - ikke kun om at lave PÆNT design.
Og man kan vel at mærke sagtens have begge del som mål.

Allervigtigst:
Vent ikke med at at offentliggøre dit website til det er finpudset og perfekt!

Lav en prototype af dit website

Du skal ikke regne med, at din første prototype straks giver de kunder og det salg, du drømmer om. Det er heller ikke meningen. Prototypen giver dig derimod mulighed for at teste i prasis, hvad der virker. Og hvad der er spild af tid. Du og din webproducent skal altså ikke snøjes med at gætte.

Rapid website building giver nogle enorme fordele, som en velovervejet, omhyggelig, langsom (og langt dyrere) metode ikke giver.

Meningen med rapid website building er at komme hurtigt, effektivt og billigt i gang med den bedst mulige prototype. Så du kan teste, hvad der rent faktisk virker.

Lav derfor det grundlæggende først. Byg fundamentet. Detaljerne, som ofte er de mest tidkrævende, kommer bagefter og kan bygges i etaper.

Rapid webdesign er baseret på viden og erfaring

Du kender sikkert udtrykket “rapid eye movement”. Det er en fase af vores søvn, hvor øjnene bevæger sig lynhurtigt og hjernen arbejder på højtryk. Rapid website building handler om at bygge hurtigt, instinktivt og impulsivt. Men ikke tankeløst. Og helst ikke uvidende.

Metoden kan i princippet bruges af alle. Også af den uerfarne gør-det-selv-bygger.
Det bedste resultat får du dog, hvis overlader opgaven til en rutineret webproducent, der allerede har masser af erfaring med, hvad der ikke virker.

Den erfarne webproducent arbejder sikkert, lynhurtigt og træffer instinktive beslutninger baseret på viden og erfaring i stedet for kun at gætte.

Vil du bare informere - eller tiltrække kunder

Det kan blive ret afgørende, at du vælger en webproducent med erfaringer du har brug for.

At bygge et website til en forening, organisation eller institution, der “bare” skal informere, oplyse og uddanne er eksempelvis noget andet end at bygge et website, der skal bruges til markedsføring og salg.

Når rapid website building udføres af en erfaren webproducent, svarer det til at accelerere i en racerbil. Speederen i bund og ud over rampen i en fart.

Metoden kan kort sagt få dig i gang i en fart.
Den gør det samtidig nemt at tilpasse sig virkeligheden - eksempelvis dine potentielle kunders reaktion. Fordi dit website netop bliver bygget til at blive videreudviklet.

Løsningen er også god til learning by doing - til at lære af sine fejl.

Har du ingen eller ringe erfaring med online marketing, er rapid website building fremragende.

Frem for at bestille et komplekst og avanceret website med alle tænkelige funktioner til søgemaskineoptimering, marketing via sociale medier, email-marketing, pop-up formularer etc. er det langt bedre (især for begynder i marketing) at tage ét skridt ad gangen.

  • Fokuser på ét mål af gangen.
  • Brug din energi på det ene mål.
  • Gør det mest nødvendige først.
  • Lær af dine fejl.
  • Skab konstante forbedringer.

Er du nybegynder til online marketing, kan du umuligt vide, hvilke metoder du skal bruge.
Du er nødt til at prøve dig frem med de forskellige metoder - naturligvis gerne med en vis viden og rådgivning.
Lad derfor være med at gå gang med det hele på samme tid.

Start eksempelvis med at skrive blogindlæg flere gang om ugen de første uger - og gå i gang med emailmarketing, når du har styr på din blog og er blevet god til at skrive tekster, der er tiltrækkende.

Lav forbedringer trin for trin

Tag et skridt af gangen, lær det nødvendige og gør dig umage for at få succes med den metode, du tester.
Virker den af en eller anden grund ikke, så drop den. I hvert fald indtil videre.

Få gerne professionel feedback på din indsats for at afklare, om du kan gøre det anderledes: Har du gjort det nødvendige og det rigtige? Skal du justere noget?

Rapid website building er uegnet til perfektionisten, der helst ikke præsenterer noget ufærdigt og uperfekt.

Vil du kæle for alle designmæssige detaljer, før du offentliggør dit website, skal du derfor bruge en anden metode - planlægge og polere til du er tilfreds med detaljer. Det er langt mere tidkrævende og koster langt mere. Og du risikerer at komme ret langt, før du opdager, om tingene virker som ønsker.

Rapid website building er en metode, hvor webproducenten arbejder hurtigt og effektivt. Websitet (som i første omgang er en prototype) skal derfor gerne produceres i løbet af én eller ganske få arbejdsdage.

Websitet bygges ved konstant at vælge de hurtigste og mest enkle løsninger frem for at spilde arbejdstid på det komplicerede og avancerede.

Du skal være indstillet på, at der ikke er tid til at fedte rundt i designmæssige finesser. Finjusteringerne kommer senere. Websitet forbedres altså hen ad vejen.

I første omgang gælder det om at lave den bedst mulige løsning, hurtigst muligt og billigst muligt.

Her går jeg i detaljer med, hvordan du helt praktisk kan gribe det an, hvis du vil starte små og effektivt.