Når du får lavet online platform til din business - hjemmeside, website, blog eller webshop - kan du have to forskellige tilgange til processen. Dit valg er afgørende for din succes

  • Du kan bestille et færdigt produkt - en færdig hjemmeside
  • Du kan begynde med et ufærdigt projekt - et moderne website

Der er ikke kun tale om, at du får to forskellige resultater. Det er også to meget forskellige arbejdsprocesser. De to metoder afspejler ofte forskellige tilgange til at have egen business og markedsføre sig.

Det optimale er, at du starter med en workshop og planlægger med udgangspunkt i viden om dine kunder og deres behov. Det kaldes empatisk webdesign.

Sådan en workshop behøver ikke vare mere end 4 timer - en halv dag.

Færdig - og nærmest perfekt - hjemmeside

Hvis du ønsker et færdigt produkt - eksempelvis en flot designet hjemmeside, hvor alle afgørende detaljer er færdige, når du offentliggør den - er der overvældende risiko for, at du aldrig får gang i din business. Medmindre du allerede har kunder. Eller du får dine kunder ved at være opsøgende sælger. Den type hjemmesider giver meget få kunder i sig selv.

Ufærdigt - og resultatskabende - website

Hvis du bestiller et ufærdigt projekt - eksempelvis et moderne og mobilvenligt website med blog - er du allerede klar over, at du skal bruge websitet aktivt og kontinuerligt i din markedsføring, hvis du vil have kunder ud af det.

Det skal udvikles løbende - som en proces, der aldrig slutter. Du skal med jævne mellemrum lægge nyt indhold på. Det kræver en vedholdende og langvarig indsats at tiltrække besøgende og forvandle dem til kunder - en proces, der kaldes inbound marketing.

Growth-Driven Design

Det er ofte betydeligt dyrere at lave hjemmeside på den klassiske måde. Altså at lave et produkt, der skal være færdig på en aftalt dato - frem for at gå i gang med et website, der skal udvikles løbende.

Traditionelle webproducenter arbejder ofte efter den gammeldags metode. Som regel stærkt styret af kundens ønsker og smag.
Den traditionelle arbejdsmetode er dyr, fordi alle detaljer skal være i orden.

Den færdige hjemmeside

Lad os sige, at du ofrer 10.000 kr. på at få en webdesigner/webproducent til at bygge hjemmeside for dig. Derudover har du måske ekstra udgifter til fotograf og logo.

Når hjemmesiden er færdig og offentliggjort, slipper du sandsynligvis kontakten til webproducenten - og rører stort set aldrig indholdet på hjemmesiden. Den er færdig. I bedste fald er du glad for den og synes, at den er lækkert designet.

De kommende to år bruger du ingen penge på din hjemmeside - udover udgiften til webhotel og DK-hostmaster.

2-5 besøgende om dagen

Der kommer meget få besøgende til den klassiske hjemmeside. Og de ser ofte kun forsiden.

Tallene herunder er fra en hjemmeside, der er lavet færdig og aldrig får tilført nyt indhold. Den har ofte mindre end fem besøgende om dagen. Statistikken herunder viser ikke besøgende, men antallet sider, som de besøgende har set.

100 besøgende om dagen - eller mere

Her ser du tallene fra et website, der mindst en gang om ugen får tilført nyt indhold og som iøvrigt er indrettet med forskellige teknikker til at tiltrække besøgende og få dem til at surfe rundt i websitets indhold.

 

Kvalitet behøver ikke koste kassen

Hvis du vælger at gøre det til en (langvarig) proces at bygge website - Growth-Driven Design kaldes modellen - kan du komme i gang på et budget, der ligger langt under, hvad en færdig og unikt designet hjemmeside vil koste.
Køber du en klassisk hjemmeside, er det som regel en stor engangsudgift. De følgende 6-18 måneder koster det kun webhotel.

Investerer du i et website til onlne marketing, bruger du måske halvdelen af budgettet på at bygge websitet - og fordeler resten af budgettet på løbende at få rådgivning og/eller praktisk hjælp til at udvikle det.

Der er store fordele ved at udvikle dit website løbende

Det er risikabelt at gå ud fra, at du (og din webproducent) kan ramme det perfekte resultatet i første forsøg.

Det er nødvendigt at teste og tilpasse sig virkelighedens realiteter og potentielle kunders reaktioner. Og det tager tid - samt adskillige forsøg - før du kender dine produkter, dine besøgende, dine kunder så godt, at du kan producere det rigtige indhold og markedsføre det rigtigt.

Kom godt i gang på et lille budget

Du øger sandsynligheden for succes, hvis du satser på at gå i gang med en proces i konstant udvikling. Også når det gælder din online platform - altså din hjemmeside, dit website, din blog. Du kan samtidig glæde dig over, at du ikke behøver have et stort budget for at komme i gang.

Brug ikke hele budgettet på én gang. Regn heller med, at du skal udvikle dit website og din markedsføring løbende de kommende år.

Du behøver ikke have et stort engangsbudget.
Afsæt hellere penge til at udvikle dit website drypvist over flere måneder. Eller år.

Sådan kan du med fordel udvikle i loop

Dette blogindlæg blev første gang udgivet 7. december 2015, men er siden revideret og genudgivet. Kravene til webdesign har ændret sig radikalt de seneste få år. Fordi vores læsevaner, søgevaner og købsvaner er voldsomt påvirket af smartphone.

Discover more from WEBwoman

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading