Type 9 Power: Diplomati

Det er ikke type 9, der bruger de spidse blyanter i penalhuset. Tvært imod er typen kendt for diplomatiske evner og for gerne at ville skabe harmoni og undgå konflikter.

Du viser sjældent skarpe kanter og bliver sjældent opfattet som “for meget” - men der kan være fare for, at du opfattes som utydelig. Sker det, kan du få problemer med at engagere folk, fordi dine budskaber er for uklare, afdæmpede og upræcise.

Sådan kan du bruge din kommunikationspower i din markedsføring

Du er god til teambuilding, samarbejde, konfliktløsning. Stå fast på din naturlige trang til at bruge en kommunikationsstil, der overvejende er stille, hensyntagende, afdæmpet og venlig.

Tips til diplomatisk markedsføring

  • Brug din evne til at samle venner - byg relationer
  • Fokuser på grupper på sociale medier
  • Demonstrer din evne til at forebygge og skabe balance

Website til type 9 - diplomaten

Dit website må gerne være i en meget enkel og måske nærmest blid stil. Jeg taler ikke nødvendigvis om pastelfarver, men mere om at skabe ro, overblik. En minimalistisk stil med meget enkle og letlæselig typografi er velegnet.

Du vil højst sandsynlig foretrække en stil, der ikke støder nogen.

 

Skriv & design til digitale læsevaner, søgevaner og købsvaner

Spot de svage punkter ved webtekster og webdesign - så du kan tiltrække flere besøgende, skabe langvarige relationer, vække interesse og få flere kunder i sidste ende

Dejligt at du vil overraskes! Tjek venligst din mail. ... Og tusinde tak for din tilmelding!