Mange sender mig mail - eller SMS - når de har brug for min hjælp. Eller de ringer og spørger, om jeg lige har fem minutter … Nogle er indstillet på at betale, men rigtig mange tager desværre for givet, at hjælpen er gratis. Og det er den også. Somme tider. Andre gange koster det.

Du kan sagtens få gratis hjælp hos mig! Om lidt får du tippet til, hvordan du kan få hjælp til dine udfordringer uden at betale en krone. :-)

Køb hjælp til minutpris Få hjælp i mit online værksted

Hurtigt spørgsmål - tidkrævende svar

Mange sender en mail med spørgsmål, som de forestiller sig, at jeg kan besvare på få minutter. Det er ret tillidsfuldt! De regner mig tydeligvis for at være et orakel, der kan ryste enkle svar på komplekse spørgsmål ud af ærmet :-)

Det kan jeg også.
Somme tider.
Men sjældent …

Mange spørgsmål kan stilles på sekunder, selvom det kan tage uger at svare.

  • Hvordan søgemaskineoptimerer jeg mit website? Der er ugekurser i det emne, men du kan lære en del på en times tid.
  • Hvordan tager jeg backup af mit website? Det tager sandsynligvis 15-30 minutter at lære dig det.
  • Hvordan får jeg styr på billeder til mit website? Det tager nok et par timer at lære det.
  • Hvordan får jeg tilmeldinger til mit nyhedsbrev? Det kan taget utallige timer at hjælpe dig med det.

Få hjælp i det digitale værksted

Nogle gange kan jeg svare på sekunder. Eksempelvis ved at sende et link til et af mine blogindlæg.

Utallige af mine meget lange blogindlæg er skrevet på den baggrund - fordi en kunde stiller et spørgsmål, der IKKE kan besvares på få minutter. Og som ofte ikke engang kan besvares i telefonen.

Nogle råd kræver demonstration på skærmen. I sådanne tilfælde har jeg heldigvis mit digitale værksted, hvor jeg kan tale med dig via WiFi - mens du kigger med via laptop, tablet eller smartphone.

Køb hjælp i minutter - på klippekort

Tager det kun et par minutter at svare dig, gider jeg ikke bruge tid på at sende dig en faktura! Så tager det nemlig længere tid at fakturere og administrere.

Problemet er bare, at det i langt de fleste tilfælde tager det mindst 30-45 minutter at svare. Og der skal ikke være mere end 2-3 af den slags henvendelser på en dag, før det halve af dagen er gået - med at arbejde gratis.

Derfor er jeg hoppet med på den løsning mange freelancere brugere - jeg sælger hjælp på klippekort til minutpris. Så kan du købe helt ned til få minutters hjælp.

Det er gratis at spørge

Send bare dit spørgsmål via mail. Det er du stadig velkommen til. Uanset du har købt et af mine klippekort eller ej, er det altid gratis at spørge. Og somme tider svarer jeg helt gratis:

  • Kan jeg svare ved at sende link til et blogindlæg, får du gratis svar via mail.
  • Kan jeg svare uden at stille uddybende spørgsmål, får du gratis svar via mail.
  • Kan jeg svare med en enkelt sætning eller to, får du gratis svar via mail.

Men ellers skal du enten købe klippekort til minutpris - eller vi aftaler tid til en times rådgivning og du får så en faktura til min normale timepris.

Har du ikke råd til at betale for hjælp

Der er masser af muligheder for at få gratis hjælp - uden at tage kostbar arbejdstid fra mig eller andre rådgivere og eksperter i WordPress, webdesign, webtekster, søgemaskineoptimering, sociale medier, online marketing etc.,

Spørg os i de grupper, hvor vi svarer gratis og hvor svaret samtidig kan hjælpe mange andre end DIG.

Når det tager tid at svare, er det spild af arbejdstid at gøre det gratis 1:1
4-5 mail med spørgsmål kan hurtigt optage en formiddag.

Kan/vil du ikke betale - så spørg, så svaret gavner andre end dig

Forventer du at få rådgivning og undervisning uden at skulle betale for det, bør du spørge i de grupper, hvor svarene ikke kun er gratis, men også kan hjælpe andre end dig alene.

Mange dygtige eksperter bruger timer hver uge på at hjælpe folk helt gratis med vores viden. Blandt andet fordi vi lærer en hel del om vores målgruppes behov ved at gøre det. Vi svarer, når vi har tid og når vi kan. Og så godt vi kan.

Til gengæld risikerer du også at få mangelfulde eller vildledende svar i sådanne grupper. Fordi det ikke kun er eksperter, der er aktive. Du risikerer derfor også at få mangelfulde eller ligefrem skadelige svar.

Men her er nogle af de grupper, hvor glade hobbyfolk er klar til at hjælpe gratis:

WordPress Lab

Inbound marketing Lab

MailChimp Lab

DIVI Lab

Discover more from WEBwoman

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading