Har du en empatisk tilgang til kunder og deres behov? Få styr på dine objektive mål og din målgruppe før du tænker på lækkert webdesign. Så kan du nemmere skabe et website, der tiltrækker og tiltaler besøgende - og forvandler dem til kunder

Empatisk webdesign handler om at designe til dine kunder og ikke kun til dig selv og din æstetiske smag. Altså brugercentreret webdesign.

Vil du godt i gang, skal du starte med en workshop. Gerne med professionel sparring. Men hellere gøre det alene end springe den kreative workshop over!

Vil du lave moderne website ved at bruge empatisk webdesign, bør du bruge en speciel og særligt effektiv arbejdsmetode, som jeg fortæller mere om senere. En metode, der er meget forskellig fra, hvordan man bygger den traditionelle hjemmeside.

Empatisk webdesign er ikke klaret ved at lave et website færdigt og offentliggøre det.
Og det skal heller ikke laves ved at tage udgangspunkt i, hvad du personligt kan lide, synes og tror er bedst….

Start med at definere din målgruppe og lær dine kundetyper at kende. Desto bedre kan du opfylde deres behov.

Lav research på dine kunder - FØR du får bygget hjemmeside.
Før du vælger design, farver og skrifttyper.
Før du skriver tekster.
Før du vælger billeder.

Få timers forberedelse sikrer dig flere kunder

Når du planlægger en længere køretur, kan du kigge på et kort og regne ud, hvilken vej du skal køre. Men kortet viser ikke, hvad der opstår af eventuelle forhindringer undervejs. Du kan ikke regne alt ud på forhånd - du skal navigere i en virkelighed, som kun er delvist forudsigelig.

Brug gerne et kort over dit landskab. Men kør ruten og vær opmærksom på turen. Du skal nemlig teste, tilpasse og forbedre undervejs.

Men bliv ikke grebet af trangen til at bruge dage, uger eller måneder på at overveje og analysere “din vej til målet”! Sæt en deadline.

Fokuser på DINE kunder

Start med at tænke på dine kunder. Find ud af, hvem de er.

Du kan ikke opfylde andres behov, hvis du ikke kender dem.

Det jeg foreslår er ikke, at du skal slå dine brugere op i en model over personlighedstyper, kundetyper etc. Det kan du fint gøre som supplement og inspiration.

Endnu bedre er det at bruge empatiske evner og sætte dig ind i DINE kunders behov.

Det allerbedste er at kombinere de to former for data.

Undersøg din målgruppe så godt du kan på forhånd

Kend dine kunders emotionelle behov. Selv om vi køber bil og er bevidste om undersøge praktiske forhold, tekniske specifikationer etc., er vi særdeles emotionelle, når vi er kunder.

  • Vi handler med dem vi kan lide.
  • Vi køber det, vi kan lide.

Vi køber især det, der bekræfter vores personlige historie om hvem og hvordan vi er eller gerne vil være.

Brug først og fremmest erfaringer og data, som du selv samler.
Eksempelvis ved at bruge dit website til test.
Lav indhold og test det for at se, om det vækker interesse og skaber resultater.

Primær viden om dine kunder er langt bedre end at nøjes med sekundær viden, som andre har om mere eller mindre fiktive kunder.

Seks afgørende trin til et effektivt website:

Empatisk webdesign med fokus på dine brugere kan ikke laves ved bare at have fokus på det æstetiske design. Det kræver analyse, overvejelse, beslutninger, strategi, planlægning, test - og løbende udvikling.
Det lyder omfattende, men er faktisk ikke så slemt:

  1. Definer dine objektive mål - hvis du ikke ved, hvor du vil hen, er det svært at finde vej og nå dine mål. Brug tid på at definere dit udgangpunkt og dine mål.
  2. Beskriv dine personaer - Du skal vide, hvem du henvender dig til. Du skal kende din mållgruppe og forstå deres behov. Personaer er ikke bare fiktive kundetyper. Det er dine kunder. Lad dig gerne inspirere af diverse kundetype-modeller og diverse big data. Men brug tid på at undersøge virkeligheden og dine brugere.
  3. Beskriv brugernes rejse - hvordan finder dine brugere frem til dit website og din business. Og hvorfor. Hvad ønsker de at finde. Hvilke ønsker og udfordringer har de. Definer ikke kun hvad de ønsker, men også hvorfor de vil det.
  4. Lav en ønskeliste - hvad er nødvendigt og nyttigt at have på dit website. Prioriter dine ønsker. Gør klar til at publicere den mindst mulige model.
  5. Byg og launch et website, der langt fra er færdig eller perfekt - med fokus på design, tekster, illustrationer, video etc. der vækker interesse, skaber tillid og opfylder brugernes behov og smag.
  6. Gå i gang med at teste og forbedre - det moderne website er ikke et produkt, men en langvarig proces. Det skal udvikles løbende. Du kan ikke lave det ved at slå op i en facitliste. Der findes ingen webdesigner eller webproducent, der har svarene på rede hånd.

De fire første punkter på listen kræver god forberedelse.

Start med en strategisk workshop

En strategisk workshop forebygger, at du ikke bruger et femcifret beløb på at bygge et website, der ikke skaffer dig kunder.

Det sker desværre for mange af dem, der kaster sig ud i byggeprocessen med fokus på at lave en hjemmeside i lækkert webdesign. De bygger i blinde. Uden at have styr på det helt grundlæggende - den del af isbjerget, der er under overfladen.

  • Ved du, hvad et moderne website til online marketing kræver?
  • Ved du, hvilke funktioner dit website bør indeholde?
  • Har du styr på, hvem og hvordan dine kunder er - og hvordan du bliver interessant for dem?
  • Har du organiseret dit indhold  - bruger du kategorier og tags optimalt

Forberedelse og planlægning kan mangedoble din omsætning

Det koster - tid, ressourcer og penge - at bruge en halv eller hel dag på at forberede og planlægge et website. Men får du den rigtige hjælp, er det ikke en udgift. En forberedende og strategisk workshop er en investering, der kommer rigeligt tilbage.

Du skal regne med at bruge mindst en halv dag (4 timer) - og nogle gange to halve dage med indlagt “pause” - til at overveje, finde informationer og træffe beslutninger.

Sigt højt - start minimalistisk

Jeg anbefaler at du bygger eller redesigner dit website efter en proces, der er velafprøvet og velegnet til websites, der skal bruges til online marketing: Growth-Driven design (GDD)

Filosofien og arbejdsprocessen bag Growth-Driven Design er meget forskellig fra, hvordan en hjemmeside traditionelt opbygges.

  • Klassisk webdesign er tidkrævende, langsom, ineffektiv, risikabel og dyr. Specielt hvis du vil have et website, der tiltrækker besøgende og forvandler dem til kunder.
  • Growth-Driven Design metoden betyder, at du kommer hurtigere i luften med et mindre website, som du udvikler løbende. Det gør det nemmere at lave et effektivt website, der tjener sig selv hjem igen.

Growth-Driven Design handler kort fortalt om at forberede processen og derefter bygge i små trin. Om at udvikle et website som en proces. Baseret på løbende indsamling af viden om dine brugere.

Start småt og udvid hen ad vejen

Et af de fundamentale fordele ved Growth-Driven Design er, at man ikke skal regne ud, hvad der er det rigtige at gøre. Det kan men sjældent.

Men det er godt at få styr på målet og vejene frem.
Så start først og fremmest med en workshop for at fastlægge dine mål. Få styr på din målgruppe og lave en plan for, hvad der skal testes.

Afsæt mindst en halv arbejdsdag. Måske to halve dage.

Det kan ligefrem være en fordel at fastlægge deadline og altså beslutte på forhånd, hvor meget tid, der må bruges. Ellers kan en workshop med kreative deltagere sagtens fortsætte, til deltagerne segner.

Tager det mere end en halv dag at lægge planen for dit website, er det ofte en fordel at tage et par dages pause til at tænke og undersøge.

Start med at få styr på mål, mågruppe, tanker, muligheder, ønsker, ideer.
Afslut med at lave en produktionsplan.

Tænkt kreativt på papir

Hav masser af papir, postit-notesblokke, penne og tusser i forskellige farver. Skriv og tegn. Få ideer, skitser etc. ned på papir.

Bruger du white board, så sørg for, at der er masser af brugbare tusser. Og tag foto af whiteboardet, før du visker tavlen ren og fortsætter.

Du kan også bruge et digitalt white board. Eksempelvis en tegneapp på tablet.
Men kreative processer fungerer ofte bedre, når man bruger hånden til at skrive og tegne - og gør det på papir.

Workshoppen skal ikke handler om lækkert webdesign

Noget af det første mine kunder tænker på, når de skal have lavet et website er det kreative og æstetiske design.

De taler meget om, hvordan deres website skal se ud.
Deres tanker kredser ofte så meget om lækkert og flot webdesign, at de ikke tænker på meget andet.

Selvom jeg har arbejdet 10 år som professionel webproducent har jeg endnu ikke oplevet en kunde, der starter med at fortælle mig om sine kunder og deres behov! Og det er ellers det oplagte sted at begynde, hvis websitet skal hjælpe med at trække kunder ind i butikken.

Det er helt oplagt også at holde workshop med fokus på æstetisk webdesign - tale om billeder, farver, skrifttyper og lave mood board. Men det er ikke smart at gøre dét på den første workshop.

Få professionel sparring til din workshop

Det er en stor fordel, at din webproducent og/eller webdesigner deltager i workshoppen! Det sikrer blandt andet, at du får input til muligheder, du hverken kender eller overvejer.

Men den første workshop skal helst faciliteres af en person med viden om emner som: målgrupper, kundetyper, personlighedstyper, marketing, kommunikation, psykologi, funktioner, information, navigation.

Planlæg med fokus på empatisk webdesign

Dit website skal ikke planlægges af hverken en nørdet teknikker eller en æstestisk designer.

Første trin handler om empati og forståelse for din målgruppe. Altså om at finde vejen til at gøre det, der er interessant og relevant for dine kunder.

Det er ikke svært at lave et lækkert designet website, som DU er tilfreds med. Det er svært at lave et website, der tiltrækker besøgende og forvandler dem til kunder. Og hvis dét er meningen med dit website, skal du gå i dine kunders sko og tage udgangspunkt i deres behov.

Første trin til et resultatskabende website er derfor at tænke på målgruppens behov, vaner, spørgsmål etc.

Her er nogle punkter, der kan tages med på workshoppen.

Vær opmærksom på, at de ikke nødvendigvis skal løses på selve workshoppen.

Mange kan med fordel forberedes FØR selve workshoppen. Altså saml viden før workshoppen, så I er klædt på til at få ideer og træffer beslutninger på workshoppen.

  • Find og fastlæg smarte mål for websitet
  • Find objektive målepunkter - hvad vil være tegn på succes.
  • Definer målgruppe, kundetype og personas
  • Research og finde målgruppens grundlæggende og aktuelle problemer samt deres løsninger.
  • Find din UVP (uniq value proposition).
  • Lav brugerens rejse - husk SEO, sociale medier, serendipity
  • Lav ønskeliste til dit website - både need to have og nice to have.
  • Prioriter ønsker og lav produktionsplan.

Hvad kan du opnå med en workshop

En vellykket workshop skal gerne efterlade dig med betydeligt større viden om:

  • De klare mål for din business og dit website
  • Personas - øget forståelse for din målgruppe
  • Beskrivelse af besøgendes vej til og rundt på websitet
  • Viden om dine besøgendes behov og spørgsmål - herunder deres brug af keywords.
  • Klare krav til websitets fundamentale funktioner
  • En prioriteret ønskeliste til websitets indhold og funktioner

Det er umuligt at sige på forhånd, hvor langt tid det tager at finde din strategi. Det afhænger blandt andet af dit marked, din business, dine konkurrenter, dine erfaringer, din viden.

Skal du til at starte egen business fra bunden tager det længere tid at finde retningen og strategien end hvis du allerede har års erfaring.

Hvordan virker Growth-Driven design

Vil du bare have en klassisk hjemmeside, der ikke skal skaffe kunder - et online visitkort. Så kan du godt fokusere på lækkert webdesign frem for alt andet. Den almindelige hjemmeside kan sagtens laves uden strategisk workshop og planlægning.

Vil du have et website, der tiltrækker besøgende og forvandler dem til kunder, er den strategiske workshop og Growth-Driven Design (GDD) et bedre og mere sikkert valg.
Hvis du bruger GDD i stedet for traditionelt webdesign kan du forvente, at:

  • Arbejdsprocessen bliver mere effektiv
  • Dit nye website er i luften dobbelt så hurtigt
  • Dit website er klar til publicering på kortere tid
  • Startudgifterne er lavere
  • Du får mere ud af dit budget
  • Din samlede investering fordeles over længere tid
  • Design og indhold skabes med udgangspunkt i data og test
  • Der bliver lavet færre kostbare fejl
  • Dit website giver flere leads, flere kunder, større overskud

Med Growth-Driven Design kan du have et funktionsdygtigt og resultatskabende website i løbet af få dage (eller uger).

Med den traditionelle byggeproces, er det ikke usædvanligt at bruge 2-6 måneder på at få selv et mindre website i luften.

Den hurtige arbejdsproces i Growth-Driven Design er ikke et mål i sig selv. Det er en strategisk metode til at udvikle et website, der er så effektivt som muligt.

At lave et moderne website er som at arbejde på et maleri - bortset fra, at malingen aldrig tørrer

Discover more from WEBwoman

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading