Er du klar til at vi bygger eller redesigner dit website?
At bygge website til online marketing handler ikke bare om at nørde med WordPress, webhotel, koder og anden teknik….
Det tekniske arbejde - at bygge websitet - er nemmere og hurtigere end nogensinde. Det er som at stille et modulkøkken op.
Masser af tekniske WordPress-hajer kan sagtens installere en pæn designskabelon og skovle indholdet på…. men mange WordPress-producenter ved ikke ret meget om godt indhold, smart brug af design og kunsten at påvirke dem, der lander på hjemmesiden.
Jeg er uddannet i både at skrive og designe digitalt indhold. Jeg har derfor fokus på, hvordan design påvirker brugerne. At det er pænt er ikke nok.
Jeg har lavet over 1000 websites og hjælper gerne mine kunder med andet og mere end teknikken og den pæne overflade. Pænt webdesign er nemlig ikke nok, hvis websitet skal skabe resultater.
Sådan kommer du godt videre
Her får du min guide til nogle af de praktiske og kreative ting, der er gode at få på plads tidligt i processen.Du vil måske være med til at vælge farver, skrifttyper, stil og funktioner. Måske skal du også skrive tekster og levere billeder. Efterhånden som processen skrider frem begynder et mylder af spørgsmål ofte at melde sig.
Huskeliste
Saml VIGTIGE oplysninger:
Du skal samle og sende en masse praktiske oplysninger til mig.
Du kan eventuelt lægge dem i et dokument i en fælles mappe i dropbox. Eller sende dem til mig i en email.
- Adgangskoder til webhotel - husk at tjekke, at de koder du sender til mig er brugbare. Prøv selv at logge på med dem.
- Opret mig som bruger med admin-rettighed, hvis jeg skal redesigne et eksisterende WordPress-website
- Link til dine profiler på sociale medier
- Mailadresser du vil bruge - og som skal oprettes på webhotellet og/eller på hjemmesiden.
- CVR-nummer, telefonnummer, fysisk adresse
Hav tekster klar:
Vi kan sagtens komme i gang med meget lidt.
Og vi kan altid forbedre løbende.
Men hav gerne følgende klar:
- Præsentation til forsiden: hvem er du, hvem er du til for, hvem er din målgruppe, hvad tilbyder du, hvordan skiller du dig ud
- Om-sektion: præsentation af dig, din business, din virksomhed.
- Blogindlæg: hvis du vil blogge, bør du starte med at skrive tre blogindlæg, fordi det så er lettest at sættes bloggen op designmæssigt. Det behøver ikke være lange blogindlæg. Tre små tekster (eks. 300 ord hver.) og et tilhørende billede, er en fin start.
Send tekster, der er så rene som muligt.
Det vil sige: enspaltet, én skrifttype, én skriftstørrelse, ingen farver.
Jo mere du formaterer din tekst, desto mere besværlig bliver den ofte at arbejde med i webdesign.
Tekst og billeder er vigtige, når man skal lave design.
Det er INDHOLD der skal designes.
Vi skal designe for at kommunikere.
Design må naturligvis gerne være pænt - men det primære er, at det påvirker besøgende. At design og indhold (tekster, billeder og design i forening) vækker interesse og skaber tillid.
Et moderne website til online marketing skal derfor ikke designes ved at have fokus på, hvad afsender personligt synes er pænt. Det skal designes til den målgruppe, der skal besøge websitet. Medmindre - naturligvis - at du kun vil have et visitkort online, der først og fremmest indeholder dine kontaktoplysninger.
Hav billeder klar:
Gode og store billeder er nødvendige til moderne webdesign.
Her er min guide til det, du SKAL vide om billeder til web, hvis du selv vil arbejde med at lægge billeder på dit website.
Vi skal bruge billeder, der er brede (ikke høje!).
Billederne skal gerne være mindst 1280 px brede.
Læg dem gerne i en Dropbox-mappe, som vi kan dele.
Giv alle billeder et godt, entydigt og sigende filnavne
- læs mere her om billedstørrelser og filnavne
- Billede til forsiden: et stort billede til toppen af forsiden er ofte godt til straks at give besøgende et visuelt indtryk af, hvor de er og hvad siden handler om. Det store foto i toppen af forsiden kan tillige være godt at bruge som udgangspunkt for at finde websitets farver
- Ydelser: kerneydelser bør kunne vises visuelt
- Gratis billeder kan du finde på Pixabay. Jeg køber billeder til eget brug hos Shutterstock og Dreamstime.
Kreativ inspiration:
- Kom gerne med dine ønsker til design: jeg laver gerne et udkast, men har du specifikke ønsker, så kom meget gerne med dem, før jeg går i gang.
- Skal jeg lave udkast til design til dig - et der passer til dine kunder og dig - vil jeg gerne inspireres. Send mig kernehistorien om dig og din business. Hvad og hvem er du til for. Hvem og hvordan er dine kunder. Hvilke værdier navigerer du og dine kudner efter. Hvorfor vælger dine kunder netop DIG. Hvad er det særligt ved dig og din business.
- Saml gerne nogle link til dine nærmeste konkurrenters website - og fortæl mig, hvordan du vil skille dig ud fra dem. Ikke bare via dit website, men også med din service, din markedsføring….
- Saml gerne link til websites, der inspirerer dig
- Vælg skrifttyper og fortæl mig, hvad du har valgt - jeg anbefaler, at du vælger 1-2 Google Fonts.ÆLæs mere herunder.
- Find et godt billede, som vi kan bruge på forsiden og til at vælge farver. Jeg gør det gerne for dig og jeg bruger gerne Adobe Color til at finde farver via et af de bærende billeder på dit website
SKRU OP
… for effekten af dit website
117 spørgsmål melder sig i månederne efter vi har designet eller redesignet dit website. Og mine kunder spørger ofte om det samme og har de samme udfordringer.
Derfor har jeg lavet en lukket gruppe på Facebook med et 100 dages forløb, der inspirerer deltagerne til at få meget mere ud af deres website.
Du kan blive klogere på at skrive gode tekster, søgemaskineoptimere, bruge sociale medier - tiltrække besøgende og forvandle dem til kunder.
HYPPIGT STILLEDE Spørgsmål
Hvilket webhotel skal jeg bruge
Du kan strengt taget bruge et hvilket som helst webhotel.
Har du ikke allerede webhotel (og domænenavn) vil jeg anbefale, at du vælger Simply.com (tidligere hed det UnoEuro).
Jeg får ingen økonomiske aller andre fordele ved at anbefale dem!
Du skal selv bestille og betale webhotel, så det er registreret i det ønskede navn og betales med eget betalingskort - så fremtidig betaling foregår via din konto.
Her kan du bestille og betale for webhotel
Du kan bestille webhotel og domænenavn på samme tid.
Først og fremmest er Simply.com godt til prisen.
Men jeg er også vant til at bruge det og skal derfor ikke bruge tid på at finde ud af, hvordan selv simple procedurer skal klares.
Det gør det hurtigere at hjælpe dig. Og billigere.
Hvilket design skal vi vælge
Jeg bruger ikke (mere) tilfældige designskabeloner, men altid WordPress og den såkaldte pagebuilder DIVI.
DIVI er en avanceret designskabelon med masser af smarte funktioner. Og med den kan man faktisk lave lige præcis det design man ønsker.
Tilfældige designskabeloner er problematiske.
Det er særdeles tidkrævende at sætte sig ind i en ny designskabelon - som at lære et nyt program at kende. Og de er ikke nødvendigvis gode, selvom det synlige måske er vældig pænt.
Designskabeloner snyder stort set alle, der ikke selv har arbejdet med design. Det ender nemlig aldrig med at se ud som på den demo mange falder for.
De farver, skrifttyper, billeder og den tekst der lægges ind i en skabelon er langt mere afgørende!
Hvilke skrifttyper kan jeg vælge mellem
Kig på Google Fonts
Husk at teste, om de valgte skrifttyper viser ÆØÅæøå korrekt.
Mange steder kan du få tip til at kombinere skrifttyper - én til overskrifter og én til den såkaldte brødtekst.
Kan du selv ændre på websitet, når det er færdigt
Det er et tricky spørgsmål!
De fleste kan nemt finde ud af at rette tekster og skifte billeder - altså det helt elementære.
At designe sider - lave webdesign - er derimod ikke meget anderledes end andet håndværk. Du skal lære og træne i timer, før du har helt styr på tingene. Lidt talent og viden er heller ikke af vejen.
Der er kort sagt forskel på, om du vil designe fra bunden - eller rette lidt hist og pist.
Jeg kan lære dig meget på 1-2 timer. Og mine klippekort giver dig adgang til at få hjælp ned til 5 minutter af gangen.
Hvad er JetPack
JetPack er et såkaldt plugin, der kan forsyne dit website med masser af smarte funktioner.
Jeg anbefaler mange at mine kunder at bruge det, så måske får du på et tidspunkt mail fra mig med opfordring til at forbinde dit website med JetPack.
For at bruge JetPack skal du oprette en profil i dit eget navn og ved at bruge din mailadresse. JetPack er gratis.
Du skal selv oprette profilen.
Jeg kan sætte processen i gang, men ikke gøre det færdigt.
Der sendes nemlig et link til din mailadresse, som du skal aktivere.
Byg Web