99 ud af 100 laver alvorlige fejl på deres website, fordi de ikke ved nok om billeder til web. Nogle af de alvorligste fejl er usynlige for websitets ejer.

Billeder på et website er en af de hyppigste årsager til problemer.
Meget ofte er det endda alvorlige problemer - som er nemme at undgå, hvis man lige lærer hvordan.

Vi er vant til, at vi kan lægge billeder på Facebook direkte fra vores smartphone. Uden at vide det mindste om billders størrelse, vægt og andre tekniske krav. Gør du det samme på dit website, får du problemer. Og mange af dem opdager du måske aldrig, selvom de kan være alvorlige.

Nogle af problemerne er synlige og særligt alvorlige for dem, der aldrig før har været på dit website. Altså førstegangsbesøgende.

Dårlig brug af biller kan også betyde, at du får færre besøgende på dit website.
Tunge billeder gør dit website langsomt.
Langsomme websider får en så dårlig placering i Google, at de ofte er nærmest usynlige.
For mange for store billeder er et problem i forhold til backup - og indlæsning af backup.

For tunge billeder er det største problem

Mange lægger billeder på deres website, der vejer mere end 100 gange så meget, som de bør.
Vejer dine billeder megabyte, er det helt slemt.

For tunge billeder sløver et website, fylder dit webhotel op, gør siden usynlig i Google og jager besøgende væk.
For bare at nævne nogle af de alvorlige konsekvenser.

Sandsynligvis er du selv den sidste, der opdager problemet med tunge billeder

Hvis du selv har lagt billeder på dit website, bliver billederne placeret i din computers cache.
Når du ser siden, skal du derfor ikke hente billede på den langsomme måde - fra en server på nettet.
Du ser snarere den version af billederne, der allerede ligger på din computer, i cachen.

Når du henter din side, dukker billederne frem på splitsekunder.
Når siden bliver hentet af en, der aldrig har besøgt den før, skal førstegangsbesøgende vente længe - og tålmodigt.

Der er altså en verden til forskel på, hvad DU ser og hvad alle andre ser.
Førstegangsbesøgende skal i værste fald vente sekunder eller minutter, før siden kommer frem på skærmen.

Du skal kort sagt have styr på, hvad dine billeder vejer. Og hvad de skal veje. Og så skal du sørge for, at de ikke vejere mere end strengt nødvendigt.

Forkerte filnavne

Billeder har et såkaldt filnavn - eksempelvis img_22112021.jpg
Det er et intetsigende filnavn. Forestil dig, at der ligger 50-100 personportrætter på et website - og alle billeder har filnavne, der ikke består af personens navn. Det vil i givet fald blive problematisk at rydde op i billeder - eksempelvis hvis en person skal slettes.

Omdøb gerne billeder, der har intetsigende filnavne. fornavn-efternavn.jpg er eksempelvis et langt bedre filnavn til portrætter.

Der er også “regler” for filnavne.
Eksempelvis bør vi undgå blanke mellemrum samt danske karakterer som æøåÆØÅ i alle filnavne. Ikke kun billedfiler.

Forkerte formater

Billeder til web kan med fordel have samme format. Eksempelvis være i 16:9 format.
De skal gerne ligne skærmen på dit tv. Være brede og ikke alt for høje.
Når vi ser et billede på en skærm, skal vi altid kunne se hele billedet. Uanset vi ser billedet på en computerskærm, en tablet eller en smartphone.

Alt det du skal vide om billeder til web

Der er mange gode grunde til, at du skal vide en masse om brug af billeder på web:

  • Du skal vide, hvilke billedstørrelser, der passer til dit webdesign
  • Du skal vide hvor og hvordan du ser, hvad et billede vejer
  • Du skal vide, hvad der er optimalt vægt - og hvad der er alt for meget
  • Du skal vide, hvordan du kan påvirke billedets vægt
  • Du skal have et billedbehandlingsprogram, så du kan gøre billeder klar til web
  • Du skal kunne bruge billedbehandlingsprogrammet
  • Du skal kunne give billeder gode filnavne

Link til viden om billeder

Visuelle eksempler på gode og dårlige billeder

Nemt trick til at undgå for store billeder i WordPress

Du skal bruge mange billeder i 16:9 format på dit website

Billeder til WordPress og DIVI – størrelse, filnavne og andre nyttige fif

Godt at vide, før du skaffer billeder til dit website

Tip til at vælge gode billeder

Drop billedslider på dit website

Billeder til web behøver ikke være i lav opløsning

Sådan vælger du foto til moderne webdesign – tip til din fotograf

Høje eller brede billeder - en af de to dur ikke på hjemmesider