Ebøger har gjort det nemmere for mig at sælge min viden.

Første gang jeg lavede en ebog, solgte den cirka 100 eksemplarer om måneden i årevis. Den handlede om at bygge hjemmeside i WordPress. Den gav mig en pæn såkaldt passiv indtægt: pengene fra salg af ebogen løb ind på bankkontoen, mens jeg holdt fri eller lavede andre ting.

Pengene fra salg af bogen var endda den mindst del af indtægten.

Jeg tjente endnu mere på, at ebogen skaffede mig masser af aftaler om at afvikle workshops i WordPress.

Anden gang jeg lavede ebog, tilbød jeg den gratis til en meget lille niche - og fik en omsætning på omkring en halv million kr.

Ebog nummer to var en guide til restauranter og cafeer, der gerne ville bruge Facebook til markedsføring. Det var en ganske lille ebog på få sider. Den førte til, at jeg blev kontaktet af en organisation, der omtalte mig som ekspert - og hyrede mig til kurser rundt omkring i Danmark. Flere af deltagerne i de kurser købte ekstra ydelser af mig.

Jeg har lavet flere ebøger siden. Til forskellige formål. Og med forskellige strategier til at skabe mersalg.

Ebogen kan gøre dig til ekspert

Vil du lave en såkaldt “ekspert-ebog” - for at sætte dig på en niche og tiltrække masser af kunder - skal du vinkle dit emne på en bestemt måde. Og bruge bestemte teknikker til markedsføring og mersalg.

Teknisk set er nemt at komme i gang.

Jeg skrev min ebog i Word og gemte den som PDF…. Det behøver hverken være svært eller tidkrævende at lave sådan en ebog. Det kræver ingen nævneværdig teknisk snilde. Du behøver ikke være designer for at lave det flot.

Vil du sælge ebogen, er det en fordel at kende en del tricks til at markedsføre den. Men selv dem kan du nemt lære.

Overraskende stor omsætning

Da jeg en dag regnede på den omsætning, jeg fik ud af ebogen om Facebook, nåede jeg uden videre op på 500.000 kr. for kurserne og det ekstra salg, de førte med sig.

Du kan lave en ebog med flere formål:

  • Sælg bogen (dyrt?) for at tjene penge på den.
  • Bliv opfattet som specialist eller ekspert og gør det nemmere at sælge til høj timepris
  • Sælg bogen (billigt?) for at få masser af kunder ind i butikken i en fart - og sælg dine ydelser til dem.
  • Lav en ebog for at uddanne elever eller kursister, informere medlemmer af en forening, kolleger, forældre i skolen…
  • Lav en ebog og tilbyd den til folk mod at de tilmelder sig dit nyhedsbrev (en såkaldt freebie)
  • Lav en ebog med informationer til kunder, klienter, patienter, der vil vide mere

Ebogen kan skabe mersalg

Selvom salg af en ebog snildt kan give en pæn indtægt, er der ofte endnu flere penge i det ekstra salg, som ebogen kan bane vejen for.

Og naturligvis er det ikke så enkelt, at du bare skal lave en tilfældig bog og sætte den til salg. Der er en lang række finesser og marketing-tricks, der kickstarter interessen og booster salget, når det først er i gang.

Opfyld moderne krav til en ebog

Den moderne ebog skal ikke mindst være mobilvenlig. Det er IKKE sjovt at købe og downloade en ebog en fredag aften og regne med, at man kan læse den i ny og næ via smartphonen - og så opdage, at den er umulig at læse, hvis man ikke sidder ved sin computer.

Gratis minikursus i at producere en ebog

Vil du bruge 30 dage på lære at lave en moderne og salgbar ebog - og producere en - er du velkommen på mit gratis minikursus, der foregår via en gruppe på Facebook. Kurset et gratis, fordi jeg vil teste en helt ny undervisningsmodel - jeg vil ganske enkelt se, hvordan det er at gennemføre en workshop via en gruppe på Facebook. Læs om det gratis minikursus og få en af de ledige pladser  

Mini-kurset i at lave en ekspert-ebog åbner igen i oktober. Du er velkommen til at bede om at komme med, men nye medlemmer optages først, når det igangværende kursus er overstået.