Tjekliste til sprogvask af digital tekst til små skærme – og store

Her får du tjekliste med tip til at sprogvaske digitale tekster. Med konkrete kvalitetskrav du bør stille til teksten - udover de oplagte

Tjeklisten kan give dig et indtryk af, hvor mange og forskellige krav en moderne tekst skal opfylde. Velskrevet og fejlfrit er ikke nok.

Smartphone og socale medier har ændret vores læsevaner. Vi læser på vores smartphone op til flere hundrede gange om dagen - korte tekster. Mange korte tekster.

Spørg lige dig selv, hvor mange gange dagligt du sætter dig med en lang tekst og læser koncentreret.

Det gør du måske ofte - men i givet fald er du en rutineret læser, der garanteret også har et stort forbrug af små digitaler bidder tekst.

Digitale tekster skal gerne være nemme at læse på smartphone. (Også selvom de bliver læst på en stor skærm!) Det er der en særlig grund til.

Hvis tekst er nem at læse og overskue på en smartphone,  er den som regel også fin på stor skærm. Det modsatte er derimod sjældent tilfældet.

Uanset teksten skal læses på stor computerskærm eller lille smartphone, bør moderne digitale tekster være planlagt, produceret og præsenteret efter “mobile first”-princippet.

Tænk småt!
Skriv skarpt.
Design tekst i passende små bidder.

Vi er blevet så vante til at konsumere informationer i små bidder, at vi konstant forventer korte, skarpe tekster - også når vi sidder ved skrivebordet med en stor skærm.

Vi læser udelukkende lange væg-til-væg-tekster, når vi ønsker at fordybe os. Eksempelvis i en roman. Eller i en særligt god og velskrevet avisartikel.

Vi læser langt og koncentreret, når der er tale om kvalitetstekst af virkelig høj værdi for.

Vi læser gerne langt. Også på den lille skærm. Hvis teksten er relevant, skarp og nem at fordøje. Og hvis vi har tid!

Hvilken type læser skriver du til?

Find din egen vaskerutine

Allerførst: tekster er forskellige. Det er forfattere, sprogvaskere, redigerende og korrekturlæsere også.

Der er mange (rigtige) måder at gøre det på. Ikke bare én og ikke en bestemt rækkefølge tingene skal gøres i.

Gør tingene i den rækkefølge, der passer til dig, din tekst og din målgruppe.

Er teksten klar til sprogvask

Hvis teksten er decideret dårlig, skal den skrives om af forfatteren. Og her er det ikke kun “dårligt” sprog, jeg taler om, men også dårligt indhold.

Hvis teksten ikke leverer værdi til læseren, kan sproget være nok så korrekt og fremragende - der skal være grund til at læse.

Se i første omgang bort fra stavefejl og slagfejl i din tekst. Tag dem til sidst. Allersidst. 

Begynd med at fokusere på de store linjer:

• Er indholdet godt, relevant, interessant
• Er teksten korrekt og velskrevet
• Er informationerne velorganiserede, er teksten overskuelig
• Er teksten struktureret i forskellige teksttyper - herunder overskrifter
• Er teksten veldesignet og lækker at læse

Forberedelse

Sprogvask kræver som regel forberedelse. I hvert fald skal sprogvaskeren vide en hel del om tekstens afsender og modtager, emnet og formålet. Ellers er det ikke muligt at sikre, at teksten både er korrekt og skaber forandring.

Så start med at stille spørgsmål til forfatteren - spørg til formålet med teksten.

Sprogvask bør ikke udføres, før sprogvaskeren kender svarene på følgende spørgsmål:

• Hvad vil tekstens afsender fortælle
• Hvilke resultater vil afsender opnå?
• Hvem er modtageren?
• Hvad skal der til, før afsender sprogvasken som en succes? Hvordan bliver indsatsen målt og vurderet?
• Hvordan skal læseren påvirkes?
• Hvilken værdi skal læseren have ud af at læse teksten.
• Hvem er afsenders nærmeste konkurrenter og hvordan vil afsender skille sig ud fra dem og deres indhold online.
• Hvilke tekster findes der allerede online om samme emne?
• Hvilke keywords, carewords og powerwords skal teksten indeholde –
• Hvad er tekstens call to action
• Hvor lang tid må du bruge på at sprogvaske.
• Skal der sprogvaskes én gang eller flere gange over længere tid.

Keywords bring you to a website, carewords bring your through a website Gerry McGovern

Skriv gerne HV-spørgsmålene ind i en eventuel aftale om sprogvask. Ikke for at kunne hænge nogen op på noget, men fordi det er praktisk at kunne vende tilbage til de aftalte mål.

Nu ved du - sædvanligvis - nok til at gå i gang med sprogvasken.

Indholdet (Budskabet)

• Handler teksten om et problem eller et behov, der er vigtigt for læseren (hvad skal ellers motivere dem til at læse teksten)
• Er det tydeligt - allerede i overskrift og indledning - hvem teksten henvender sig til.
• Er det tydeligt - allerede i overskrift og indledning - hvad teksten handler om.
• Er teksten brugbar. Er det nemt for læsere at vurdere, hvad vedkommende får ud af at læse teksten.
• Motiverer teksten læserne til at dykke ned i indholdet - allerede i overskrift eller indledning.
• Hvad er tekstens call to action - er det tydeligt, er den fremhævet.
• Hvordan påvirkes læseren af teksten - er den sørgelig, sjov, provokerende, opmuntrende, tankevækkende. Fremkalder den de ønskede følelsesmæssige reaktioner hos læseren?
• Indeholder teksten de rigtige keywords, carewords og powerwords? Keywords bringer læseren til teksten. Carewords får læseren gennem teksten. Powerwords gør et positivt indtryk på læseren.
• Er teksten bedre end eksisterende tekster online om samme emne?
  Sprog
• Er teksten let at læse og let at forstå. (Læs bogen “Den digitale læsers hjerne” af Kresten Bjerg for at blive klogere på, hvad det vil sige at skrive letforståeligt)
• Kommer informationer og forklaringer i rigtig rækkefølge. Er der eksempelvis brugt enkle ord og forklaringer før komplekse.
• Kan afsnit læses og forståes, hvis de læses adskilt fra resten af teksten
• Er der forvægt i teksten - i afsnit, sætninger og rubrikker
• Er der brugt jargon og fagsprog. Er specialudtryk forklaret?
• Er teksten fri for sproglige fejl
• Lyder teksten godt. Prøv at læse den op. Hvis den er svær at læse op lyder dem som regel også forkert i læserens hjerne, selvom den læses i tavshed.
• Er teksten bedre end tilsvarende tekster online om samme emne. (Det kan måles på mange punkter)

Tekstens struktur

• Passer teksten til de tre læsemønstre: læse, skimme og scanne
• Passer teksten til læserens interesseniveau
• Er informationer organiseret hensigtsmæssigt - står det vigtigste øverst
• Er teksten så detaljeorienteret, som den skal være. Vil det være optimalt at dele teksten op i flere enheder

 

Design af teksten

Sprogvaskeren kan med fordel vurdere sammenhængen mellem budskab, sprog, struktur og design.

Særligt i mobilvenlige tekster er designet helt afgørende for læselysten.

Vi er vant til, at skønlitterære romaner og aviser er teksttunge sider. Det passer perfekt til fordybelse og til at læse koncentreret i længere tid for at blive underholdt.

Læser vi på smartphone, er vi langt mere utålmodige med en grim, klodset, tung tekst. Vi læser næsten dobbelt så langsomt, når vi læser på smartphone - fordi den er uegnet til koncentreret læsning af lange tekster.

Når vi læser tekster for at finde information (og måske endda på en smartphone) er vi i et helt andet læsemode. Vi forventer en helt anden type tekst.

Hvordan teksten ser ud er helt afgørende for, hvordan den opfattes. Moderne tekstforfattere skal kunne skrive til utålmodige læsere, små skærme og responsivt design.

• Tag et helikopterblik på tekstens udseende. Er den overskuelig. Nem at scrolle gennem. Kan den læses på en smartphone, mens læseren går? Eller skal man sidde stille, have smartphonen op i næsten og zoome frem og tilbage for at læse?
• Er tekst og design velegnet til stressede læsere?
• Tjek rubrik, underrubrik, indledning og mellemrubrikker. Er de fremhævet, så de hurtigt kan læses.
• Er teksten overskuelig, enkel og lækker at læse. Er formatering brugt til at gøre det nemt at scanne teksten og finde bestemte typer information.
• Er der brugt rubrikker, punktopstilinger, citater og faktabokse til at undgå ensformighed og hjælpe læseren.
• Er teksten pæn? Er de forskellige niveauer i teksten tydelige - rubrik, mellemrubrik og brødtekst skal have forskellig størrelse, forskelige udseende.
• Er teksten let at læse, skimme og scanne? Er visuelle virkemidler brugt hensigtsmæssigt.
• Er der brugt tilpas med white space til at fremhæve tekstens budskaber og formål
• Er linjelængder passende? Prøv at bruge entertasten efter hvert punktum for at teste, om sætninger og afsnit er for lange.
• Er der variation i teksten. Prøv at bruge farver til at markere sætninger af forskellig længde - et ord, to ord, tre ord, fire ord, fem ord etc. Variation er stort set altid et plus. Digitale sætninger skal som udgangspunkt være kortere end sætninger på papir.
• Har afsnit en passende længde? (100 ord er meget på en smartphone).

Hvis din tekst ikke forandrer verden, er der ingen grund til at lægge den online.

Den skal påvirke læseren. Til at reagere. Tænke anderledes. Føle noget. Gøre noget. Købe noget.